5 tips til en mere bæredygtig og kemifri hverdag

0
1393
plante spirer i skovbund

Vi vil gerne passe på naturen og miljøet. Desværre har de fleste af os en række vaner, som er knapt så bæredygtige. Det er vaner, som vi ofte ikke tænker over, men som heldigvis også er relativt nemme at lave om på.

1 – Anskaf en madkasse

Mange af os smider madpakken i en frysepose. En enkelt frysepose om dagen giver et samlet plastikforbrug på omkring 1 kg plastik på et år. Så drop plastikposerne og kom i stedet madpakken i en madkasse, der holder meget længere – hvis ikke hele livet.

2 – Medbring egen drikkedunk

Hav din egen drikkedunk med på farten. Du skåner både pengepungen og miljøet, hvis du genfylder frem for at købe en flaske vand hver gang. Det er bedst at vælge en drikkedunk i glas eller metal, og dem kan du bestille her.

3 – Drop engangsprodukter i hjemmet

Mange har et stort forbrug af husholdningsfilm, stanniol og engangsplastik i hjemmet. Erstat disse produkter med Bee’s Wrap og glasbøtter, som kan bruges igen og igen. På den måde kan du gemme rester uden at belaste miljøet unødvendigt. Hvis du drikker mange smoothies, kan du også med fordel vælge metalsugerør frem for plastiksugerør – de holder hele livet.

4 – Vælg parfumefri produkter

Vælg sæber og vaskemiddel uden parfume. Sæberester ender oftest i naturen, og hvis de indeholder parfume eller anden kemi, belaster de miljøet yderligere. Brug af produkter, der indeholder parfume kan desuden resultere i en irriteret og øm hud, ligesom det kan øge risikoen for allergi – endnu en god grund til at droppe dem.

5 – Køb økologisk

Sidst men ikke mindst bør du købe økologisk. Det gælder ikke kun fødevarer, men også andre produkter som tøj, legetøj og skønhedsprodukter. Når du vælger økologiske produkter hele vejen rundt, tager du et stort skridt i den rigtige retning.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here