Det er måske ikke noget man tænker over til hverdag, men faktisk er droner gået hen og blevet meget væsentlige for det danske erhverv. Dronerne bruges i mange brancher, og altså ikke kun som legetøj hos privatpersoner, men som vigtige arbejdsredskaber, der bidrager til effektivitet og økonomi i virksomhederne.
Der er sket en kommercialisering, hvormed drone er gået fra at være et sjovt apparat hos private til at yde en vigtig rolle hos mange forskellige slags firmaer.
Tag for eksempel ejendomsmæglere. Disse anvender droner, når de skal sælge et hus. Tænk bare på de flotte billeder, man typisk ser taget højt fra luften. Disse er meget vigtige, da det giver folk mulighed for at danne sig et fuldt indtryk af det hus og den grund, de overvejer at købe.
Her spiller muligheden for at sende en drone hurtigt i luften en kæmpe rolle. På ingen tid kan man nemlig indsamle billeder i høj opløsning, taget fra alle relevante vinkler på kort tid. Før i tiden kunne det slet ikke lade sig gøre, da det var for dyrt og tidskrævende for det almindelige hussalg.
Også reklamebranchen gør brug at droner. Ikke så meget til produktbilleder, men meget til for eksempel præsentationsvideoer. Tænk engang over, hvor let det er for f.eks. en golfklub, at få en drone til at flyve over banerne og vise de smukke områder samt klubhuset, hvilket alt sammen kan bruges i en reklamevideo. Tidligere ville den slags have krævet en helikopter, hvilket selvsagt havde gjort det til en afsindig dyr løsning.
Bruges ikke kun kommercielt
Dronerne bruges dog ikke kun til kommercielle formål. Faktisk er de vigtige for vores miljø. Dronerne kan nemlig bruges til at filmen fra toppen via specialudstyr. F.eks. kan måle præcis hvor en landmands mark har behov for ekstra næring. Fænomenet kaldes præcisionslandbrug og kan betyde at landmanden sparer mange ressourcer på gødning, ligesom der heller ikke bruges mere gødning end højst nødvendigt – til gavn for naturen.
Også fjernvarmeforsyningen kan bruge droner til for eksempel at fotografere med termiske linser, hvormed man kan finde lækager og gøre en målrettet indsats til glæde for forbrugere og miljø.
Dronerne spiller derfor en vigtig rolle for både virksomheder og miljø. Heller intet tyder på at dronerne får mindre at lave i fremtiden, da de er spået til at have en vigtig rolle her. Eksempelvis tales der allerede om lynhurtig levering at produkter købt online!
Fremtiden er først lige begyndt.